I Østjylland finder du vild og rå natur med et kuperet terræn, som endnu bærer præg af istiden. Du finder natur- og dyreparker, pulserende storbyliv, små byer med historisk islæt og meget mere. Oplev det hele på et hyggeligt og idyllisk kroophold, hvor den jyske godmodige charme tager imod dig med åbne arme og et smil.
Denne side indeholder reklamelinks
Risskov Bilferie – hotelpakker til ultra lave priser 🌟
Risskov Bilferie er en dansk rejsearrangør specialiseret i bilferier. De tilbyder forskellige feriepakker i Europa, herunder kør-selv-ferier, miniferier og weekendophold. Risskov Bilferie er kendt for at levere kvalitet og komfort til overkommelige priser, hvilket gør dem til et populært valg for rejsende.
På Molskroen kan I slappe helt af og nyde hinanden og de smukke omgivelser. Det charmerende bindingsværksbyggeri byder jer velkommen midt i naturskønne områder. I kan få afprøvet jeres smagsløg, når spændende gourmetoplevelser udfordrer jer med bæredygtig og prisbelønnet gastronomi. Hvis I ønsker oplevelser i naturen, ligger Molskroen lige ved nationalparken Mols Bjerge. I bor også med adgang til en dejlig badestrand, og hvis I vil udforske det naturskønne område yderligere, stiller Målskroen cykler til jeres rådighed.
På Aalbæk Gl. Kro er afslapning og nydelse i fokus. Værelserne er indrettet i lyse farver, og det hele virker venligt, når I besøger kroen for første gang. I restauranten er stilen naturligvis videreført. Med hvide duge, hyggeligt tapet og fine blomster, finder I jer hurtigt godt tilpas. Det er jeres oplevelse af ren nydelse, der prioriteres højt.
Hvis I vil mod vandet, er Norsminde Kro det absolut perfekte valg. Her opholder I jer tæt på både fjord, hav og å. Uanset om du kan lide at fiske eller bade ved stranden, er alle muligheder lige i nærheden. Et ophold på kroen er en hyggelig stund, hvor I kan få gastronomiske smagsoplevelser i kroens dejlige restaurant.
Denne historiske kro, som ligger ved Gudenåens bred, er en hyggelig familiedrevet kro, som tilbyder god mad, og gode faciliteter, samt fantastiske omgivelser. Kroen som er fra 1663, er det perfekte sted til en weekend tur med kæresten, eller en uge med familien. På ”Kro”minoen kan i opleve den smukke danske natur, i form af en vandretur på 21,1 Km langs Gudenåen. Vandreturen starter i Silkeborg, og ender i Kongensbro, hvor man passende kan slutte dagen af på kroens gourmetrestaurant.
Med de krøllede, sorte jern-bogstaver på facaden af kroen, der former sig til Låsby Kro, er I ikke i tvivl om, hvad I kan forvente. Indvendigt hænger der dekorative tallerkener, petroleumslamper og røde velourstole med guldknapper. Som at svinge forbi en autentisk kro på sin tur, hvor værelserne oser af stemning og restauranten serverer den bedste kromad – med stegt flæsk om tirsdagen.
På Hotel Postgaarden Mariager bor i hyggeligt og fint på de hvide værelser med røde sengetæpper. Både udvendigt og indvendigt er stilen holdt klassisk og fin. Menukortet i hotellets restaurant skifter i løbet af ugen, og I kan derfor med fordel vælge et længere ophold og prøve de forskellige ting. En gåtur i den hyggelige by er absolut også anbefalelsesværdigt.
Svostrup Kro ligger tæt på Gudenåen, hvorfor det er oplagt at gå en tur i den smukke og betagende natur i området, når I er på et ophold på kroen. Ellers kan I få en masse tid til at gå med at nyde den autentiske gamle kro, de flotte lokaler, gårdspladsen og den atmosfæriske stemning på stedet.
Nørre Vissing Kro ligger placeret i dejlige omgivelser, og kroen er det perfekte valg, hvis I ønsker ro og stilhed omkring jer. Det er oplagt med et ophold på kroen året rundt, da den skiftende natur i løbet af året hele tiden vil indbyde til nye naturoplevelser. I vil også hurtigt føle jer hjemme på et af de hyggelige værelser.
Auning Kro er et hyggeligt opholdsted som ligger midt i Djurlands naturskønne omgivelser. Det ligger i et behageligt, roligt og charmerende landsbymiljø, der byder på hjemlige omstændigheder. Auning Kro ligger kun 10 minutters kørsel fra Djurs Sommerland, og kun 25 minutters kørsel fra Randers Centrum. Hos Auning Kro er der mulighed for hyggelige aktiviteter som billard og dart. Auning Kro er velegnet til alle lige fra børnefamilien til kæresteparret.
Midt ude i skoven finder I Fladbro Kro. Med stråtag, bindingsværk og får i baghaven bliver hele pakken ikke mere autentisk end dette. Værelserne er indrettede efter skandinaviske principper, hvor det rustikke fokus skaber afslapning og hygge. I kan vælge forskellige pakkeløsninger, efter jeres behov, hvor overnatning, morgenmad, menu bestående af flere retter og andet er inkluderet i prisen.
Hotel Sabro Kro byder på afslappende og hyggelige stemning og atmosfære, så I kan falde til ro og nyde de gæstfri omgivelser. Det er beliggende tæt på Aarhus, hvor der er mange muligheder for bl.a. oplevelser og koncerter. På kroens egen restaurant kan I få serveret flotte retter baseret på økologi og friske sæsonbestemte råvarer.
Gjerrild Kro er det perfekte sted at afholde ferier og weekender i afslappede rammer. I skal vælge denne kro, hvis I er vilde med naturoplevelser. I nærområderne har I nemlig mulighed for at tage på børnevenlig strand, gå en tur i skoven eller tage på fisketur ved Gjerrild Klint. Der er også rig mulighed for blot at slappe af på jeres helt egen terrasse.
Hvis det skal være lige til benet, er Purhus Kro det perfekte valg. Det er en familievenlig kro, hvor stil, stemning og atmosfære er helt nede på jorden. Kroen har en tilhørende hyggelig have, værelser med det mest nødvendige og en restaurant, der serverer gammeldags dansk mad. Den hyggelige stemning er i fokus – og der bliver delt ud af den.
Historiske rammer møder nutidens fordele på et kroophold i Østjylland
Det er intet under, at turister fra hele verden valfarter til Østjylland, som med Århus med tilnavnet ”Smilets By” viser en af de mest imødekommende sider af Danmark. Sammen med større byer som Randers og Horsens får du her en ørefuld af egns-dialægter, som sammen med den særlige gæstfrihed, som man især finder på et kroophold i Jylland, giver dig smækfuld af idyllisk stemning.
Har du ikke tidligere stiftet bekendtskab med området, kan du glæde dig over, at afstandene på din kroferie i Østjylland ikke er så store. Du kan nemlig, med blot en times kørsel i naturskønne omgivelser, gå fra at befinde dig mellem høje huse og mange mennesker, til at stå på en brostensbelagt gade omgivet af skæve stråtækte bindingsværkshuse i en lille by på Djursland, som emmer af en forgangen tid.
På et kroophold i Østjylland vil du opleve, at der er kredset for den idylliske stemning og for at bevare fornemmelsen af, at den danske historie går mange tusinde år tilbage. Der er sørget for både krohygge, ro og et hjemligt lune, der ofte er krydret med lækkerier og liflige dufte fra køkkenet, som gerne tilbereder mad med brug af lokale råvarer, og et kroophold med middag er derfor ikke til at gå fejl af.
Oplev kontrasterne på egen krop
Den særlige stemning der er på egnen, bærer præg af, at kontrasterne ligger inden for kort afstand af hinanden. På et kroophold i Østjylland får du nemlig mulighed for at opdele din tid mellem det begivenhedsrige storbyliv og de smukke naturlige omgivelser, som er unikke for egnen.
En kroferie i Østjylland indeholder oplevelser for de aktive og hærdede motionister, som kan tage udfordringen op og gå på vandretur i det kuperede terræn i Mols Bjerge, som har fået sin særlige udformning ved, at det var her istiden, i sin tid havde sin afslutning.
Der er også oplevelser for de finkulturelt interesserede, som kan nyde godt af de mange museer og få en ekstra oplevelse i hatten med den specielle udsigt over Århus fra den ikoniske regnbuefarvede ring på toppen af ARoS, som er fremstillet af den dansk/islandske kunster Olafur Eliasson.
Et kroophold i Østjylland egner sig også særligt godt til de dyreglade, som både kan opleve det imponerende fugleliv i Randers Regnskov, se geparder boltre sig på de store områder i Ree Park og se de store hajer blive fodret helt tæt på i Kattegatcenteret.
Derfor er et kroophold i Østjylland noget helt særligt
Den særlige ånd, som et kroophold i Østjylland rummer, hvor historiske rammer i byerne møder de synlige beviser på naturens vilde kræfter i den kuperede natur i Mols Bjerge, er med til at skabe en uforglemmelig oplevelse.
En kroferie i Østjylland er altså særligt for dig, som har lyst til at suge til dig af et væld af kontrastfyldte oplevelser. Østjylland er nemlig både for dig, som kan lide at kridte danseskoene på et kroophold med musik og dans, og for dig som har lyst til at blive inspireret til at komme helt ned i gear med naturen og den hyggelige krostemning som dit anker. Snyd ikke dig selv for denne vifte af muligheder for at skabe minder for livet med et kroophold i Østjylland.
FAQ
Her kan du få svar på nogle af de hyppigst forekommende spørgsmål om kroophold i Østjylland.
Findes der romantiske kroophold i Østjylland?
Svaret her er simpelt. Ja! Flere af kroerne vil med den idylliske udstråling være et godt valg for et romantisk get-away.
Hvor meget koster et kroophold i Østjylland?
Priserne på et kroophold i Østjylland varierer og afhænger af faktorer som kroens placering, hvilke tilvalg til opholdet kroen tilbyder, samt hvilket værelse du vælger.
Hvor gammel skal jeg være for at bestille et kroophold?
Du skal være fyldt 18 år for at måtte bestille et kroophold.